Om Projektet

Startside


Vonsild er et meget spændende sogn at studere slægt i.

Det skyldes blandt andet, at Johannes Rüde, der var sognepræst fra 1659-1707, var så eminent flittig og dygtig til at nedfælde indbyggernes liv og levned i sine kirkebøger.

Mange har i tidens løb været fascineret heraf og har bearbejdet og udgivet uddrag af kirkebøgernes levnedsbeskrivelser og tillysninger m.m.

Helt centralt står Hans H. Worsøes to bøger ”Vonsild Kirkebog 1659-1708” og ”Vonsild-Dalby Tillysningsbog 1678-1693” (Landbohistorisk Selskab 1982 og 1987) samt Laura Meyer Hansens bog ”Vonsild i krig og fred” (Kolding Stadsarkiv), der på glimrende vis gennemgår sognets historie og de 21 gårde og deres slægter i tiden fra 1597 til 1803.

Hvis man er så heldig at have gammel slægt fra Vonsild, er der derfor megen dejlig litteratur at studere. Bøgerne har da også givet mange lyst til at arbejde videre med slægterne, og denne hjemmeside har til formål at lette vejen for dette arbejde.

Svend Tingleff og Morten Stege Olander har samlet og afskrevet de forskellige kilder.

Koldinghus - Forening for slægtsforskere v/Henning Haugaard har pr. 1.10.2009 overtaget Vonsilds Slægter.

E-mail til