Tingleff'erne

Startside Op


En af de gamle Vonsilds slægter

af Svend Tingleff

I årene 1659-60 var alle Vonsilds borgere flygtet til Kolding for at søge beskyt-
telse mod de fremmede troppers hærgen og mord. Mange døde af sygdom eller
vold, også sognepræsten og hans efterfølgende søn. Det var derfor den nyud-
nævnte unge præst Johan Rüde, der tog sig af sine betrængte overlevende sog-
nebørn. Alle dåbshandlinger fra 1659 til januar 1661 blev foretaget i Kolding.

Efter freden i 1660 vendte indbyggerne så småt tilbage til deres ruinerede by.
Mange af gårdene stod stadig øde i de efterfølgende år. Kun en tredjedel blev
relativ hurtigt bragt på fode af de gamle ejere. De øvrige gårdmænd var døde,
og nye ejere måtte til. I en række tilfælde blev gården dog i familien, idet en
datter giftede sig med en udefra kommende, der kunne fortsætte driften. Men
den sidste tredjedel forblev ødegårde, indtil unge driftige tilflyttere overtog de
nedbrudte bygninger. 

En tilsvarende tilstrømning fandt sted til hele egnen. Så mange flyttede hertil i
1660-erne, at der blev befolkningsunderskud mange steder i Nordjylland og på
Fyn. Man har endvidere ment at kunne spore et særligt stærkt nationalt sinde-
lag den dag i dag i egnene omkring Kongeåen, stammende fra disse entusiastiske
tilflyttere.


Nis Hansen Tingleff
Også en degnesøn fra Tinglev Nis Hansen Tingleff greb chancen og flyttede i
1665 sin lille familie til Vonsild til ødegården G01. Takket være Johans Rüdes
levnedsbeskrivelse (nr. 120 i Hans H. Worsøes udgave) ved vi mere om ham,
end om mange  af hans efterkommere. 

Levnedsbeskrivelsen beretter i mange spændende detaljer om den unge degne-
søns teenager år som latinskoledreng, skriver, soldat og kammertjener for Johan
Rantzau. Men hans historie før ankomsten til Vonsild skal ikke fortælles ved denne
lejlighed. 

Der var kun 4 fag lade og 2 fag porthus tilbage på den øde halvgård, men Nis
arbejdede flittigt og fik få husene genopbygget og grunden betalt. Samtidigt kon-
centrerede han sig om korndyrkningen, hvorimod dyreholdet i begyndelsen ikke
ville lykkes for ham. Dyrene døde, formentlig af de grasserende kvægsygdomme. 


Beboerne på gården
Nis var 35 år, da han kom til Vonsild med sin kone Birgitte Nisdatter og deres tre
små børn Hans på 6, Maren på 4 og den lille nyfødte Nis, født 23. marts samme år.
De fik kun et barn til nemlig Catharina, der kom 5 år senere, men døde kun 13 uger
gammel.

Hans omtales udførligere nedenfor.

Maren blev som 24-årig trolovet til Paul Matthsen fra Seest. Om deres efterslægt
vides intet med sikkerhed.

Nis blev boende på gården hele sit liv, til han døde som 64-årig. Først var han
medhjælp hos sin far og siden hos sin bror Hans. Han blev aldrig gift. I 1709 ejede
han 3 heste på gården, muligvis resultatet af hans arvelod, da forældrene skiftede
gården til Hans.

Samme år som Catharina blev født i 1670 besluttede fader Nis ifølge levneds-
beskrivelsen at ride for sin gård. Egnen var jo blevet ryttergods, og man kunne
ved dette valg undgå at betale rytterpenge og landgilde. I 1675 måtte han drage
udenlands for at deltage i den skånske krig ved besættelsen af Wismar. Han blev
imidlertid syg og fik afskedspas og 40 rigsdaler rekrutterpenge. Da han havde
overvundet sin mavesygdom beholdt han en god sund natur og var ikke mere syg,
som den positive slutning på levnedsbeskrivelsen beretter.

Det ses ikke klart, hvilken medhjælp familien havde, men i 1673 flyttede et ægte-
par Matz Persen og Johanne i hvert fald ind og boede der i 12 år indtil Johanne
døde i 1685. De havde 3 sønner, der ifølge Johan Rüde alle skikkede sig vel med
dueligt arbejde og flittig idræt, så de med tiden ville kunne ernære sig ærligt.

Endvidere boede på gården en Inger Christensdatter, som døde der 1699. Hun var
ifølge kirkebogen født i Thy, kom til Vonsild i 1668 som 42-årig og kom i tjeneste
hos "hustruen til den fornemme mand gamle Nis Hansen" i en 3 års tid. Hun blev i
1676 gift med Jens Terckelsen, der også døde 1699. Kirkebogen omtaler i indbyg-
gerfortegnelsen
fra 1697 Inger Christensdatter fra Thy som tjenestekvinde på Nis'
og Birgittes gård.


"Trillingegårdene"
Gården var en af tre helt tæt liggende halvgårde på nordsiden af den nuværende
Hjarupvej (se Kort). Man kunne næsten kalde dem trillingegårde,
men de blev drevet helt uafhængigt.

I den østligste af de tre gårde G03 - der langt senere blev kaldt Ingersholm - sad
Anders Paulsen i sin slægtsgård. Han havde gået i skole både i Kolding og Haders-
lev og havde i 1655 21 år gammel overtaget gården efter at have giftet sig med
den kun 14-årige Maren Hansdatter. Få år senere tvang krigen dem til sammen
med næsten hele Vonsilds øvrige befolkning at flygte til Kolding efterladende alle
dyr og alt gods. I Kolding blev han syg og så nervesvækket, at han næsten mis-
tede sin forstand. Han fulgte uden videre med nogle soldater til København, hvor
en slægtning genkendte ham og fik ham sendt hjem. Efter krigen måtte de starte
helt fra bunden. Anders genvandt imidlertid helbredet, gården kom på fode, og
Anders blev udnævnt til sognefoged i 1665 og derefter til sandemand i 23 år fra
1682. Endvidere var han kirkeværge i ikke mindre end 32 år.

Den mellemste gård G02 - der langt senere kom til at hedde Nørreholm - var øde
i 1660. Seks år senere hed indehaveren Hans Simonsen, men allerede i 1672 kom
en ny mand på gården, nemlig Jesper Clausen Brun fra Hejls. Han havde ligesom
Nis Hansen Tingleff haft en eventyrlig ungdom og var også en mand, der kunne
både læse og skrive. Da hjælpe-troppperne kom til landet i 1659, kom han i kon-
takt med den brandenburgske general Quast, hos hvem han blev kammertjener.
Efter krigen ansattes han 17 år gammel hos en hr. Straetmann og fulgte ham til
Holland og England. Derefter var han i tjeneste hos en hr. Wichring, som han led-
sagede til Spanien. 1669 vendte ham hjem og giftede sig med Maren Mathsdatter
Hack, og i 1672 fik de gården i Vonsild. En udveksling af ungdomsminder mellem
Jesper og naboen Nis Tingleff har næppe været kedelig! Da Anders Paulsen som
nævnt blev sandemand i 1682, blev Jesper Clausen udnævnt til sognefoged. En
efterkommer af ham er i øvrigt Laura Meyer Hansen, forfatteren til 'Vonsild i krig
og fred'.

Vestligst lå ødegården G01, som Nis Hansen Tingleff overtog i 1665. Han havde
som det ses to succesrige naboer, men havde han selv succes? - I så fald var
det ikke samme slags succes. Nis' succes er vel, at han fik en stor og talstærk
efterslægt.


Nis' forhold til byen
Nis har derimod næppe været særligt socialt anlagt. Han har sikkert ikke interes-
seret sig for meget andet end sin egen gård og familie. Hans skolekundskaber og
livserfaring kunne sagtens måle sig med Jespers og Anders', men han fik eller påtog
sig tilsyneladende aldrig noget tillidshverv i byen. Tværtimod lagde han sig alvorligt
ud med både Anders og præsten i en sag om hans bøgeskovhave, og han nægtede
pure at forlige sig med dem på trods af, at han blev lyst i band på grund af sin
uforsonlighed. Stærk og viljefast har han været, men næppe populær.

Som kuriosum kan nævnes, at der i 1683 i tillysningsbogen er noteret en efterlys-
ning efter den, der har hugget Nis' sandfarvede so i boven med en økse, og dagen
efter har slået et andet af hans svin i hovedet med en knippel, så ingen af dyrene
synes at kunne leve. Denne tillysning er dog helt på linie med en lang række, hvor
andre klager over stjålne eller beskadigede husdyr, træer eller gærder osv.

1681 bedes der for Nis' kones søstersøn og året efter for Birgitte selv. Det vides
ikke, om Birgittes nevø har boet i længere tid på gården, eller hvad der var galt
med Birgitte selv. Hvis hun var alvorligt syg, er hun i hvert fald kommet sig, da hun
som tidligere nævnt overlevede sin mand.


Hans Nissen Tingleff
Var sønnen Hans mon af lidt blødere stof end sin far? Det kan man jo ikke vide
med sikkerhed, men det står eksempelvis fast, at medens Hans er fadder til fire af
byens nyfødte i årene 1679-84, så ses Nis aldrig nævnt i kirkebøgerne som fadder
eller i øvrigt omtalt for noget andet tillidshverv.

Da Nis og Birgitte omkring år 1700 havde drevet deres gård med ret stor succes i
ca. 35 år, overdrog de den til Hans.

Et par år forinden omkring 1698 har Hans nok kigget flittigt ind til nabogården G02.
Her boede nemlig den lille dejlige 18-årig gårdejerdatter Christin Jespersdatter
Brun
. Hans var selv efterhånden blevet 39 år, og han gik nu på frierfødder. Efter
at have fået hendes fars samtykke, trolovede han sig med pigen mod jul samme
år. Men kun 2 år senere mistede han sin brud, der døde kort før hun skulle føde
deres første barn. Johan Rüde beskriver hendes korte liv på en meget kærlig og
rørende måde, idet han blandt andet anfører, at "Gud, vor ubegribelige herre, op-
løste hende med en stille og fager henfart fra denne jammerdal efter det korte
ægteskab, der havde været yndigt i alles øjne og dem selv indbyrdes fornøjeligt".

Hans måtte ret hurtigt gifte sig igen. En kone på gården kunne ikke undværes.
Halvandet år efter i 1702 holdt han bryllup med Maren Nielsdatter fra Dons, der
blev mor til 9 børn. 

Hans og Maren havde gården i omkring 36 år til Hans' død i 1736. 

I Tyrstrup Herreds Jordebog 1709 findes oplysninger om Vonsild gårdenes størrel-
se, udsæd, besætning og gæld. Om Hans' gård er registreret:

En halvgård på 14 fag stuehus og 35 fag lade med en lille frugthave med 5 æble-
træer. Udsæden opgives til: Rug 4 tdr. og 2 skp., byg 10 tdr. 2 skp., havre 31 tdr.
4 skp., boghvede 2 tdr. 2 skp., græsning til 331/2 stk. kvæg, af hø kan avles ca.
41 læs. Dyrebesætningen er: 3 heste og 2 føl (+ bror Nis' 3 heste), 8 køer, 2 kvier,
8 stude, 6 ungstude, 2 kalve, 4 får.

Gården er dermed på mange måder af gennemsnitsstørrelse, dog med byens stør-
ste lade, men desværre også med byens største gæld: 180 rigsdaler til det offent-
lige og 350 rigsdaler til private. Til sammenligning kostede bygningerne til en god
gård på Fyn dengang 300 rigsdaler.


Hans Nissen Tingleffs børn og deres gårde
Ret bemærkelsesværdigt fik i hvert fald seks af Hans' syv voksne børn hver sin
Vonsild-gård.

Allerede nogle år før Hans døde i februar 1736, havde hans tre ældste sønner kun-
net gifte sig til hver sin gård. Lidt før 1730 havde således den ældste Nicolaus giftet
sig til gården G06 (Skovgård, I). Omkring 1733 overtog næstældste Jacob gården
G13 (nu nedlagt, X), som han havde giftet sig til i 1729, og omkring 1730 havde 3.
søn Niels overtaget gården G11 (Paulinesminde, VII) efter svigerfar Matz Hack, der
var død året forinden.

Yngste søn 17 årige Jens (Wyff) var ved faderens død for ung til at overtage
gården. Han giftede sig 11 år senere til byens teglværk og overtog yderligere 8 år
senere i 1755 ovennævnte gård G11 (Paulinesminde, VII) efter sin bror Niels' enke.

Tilbage var to sønner og en datter. Sønnerne Hans og Christian var 24-25 år ved
faderens død, men mærkelig nok blev det ingen af disse to, der overtog slægts-
gården. 

Om Hans fik en gård vides ikke. Han havde to år forinden i 1734 giftet sig med
Maria Hansdatter, hvis slægt imidlertid ikke kendes. (Hvis hun var fra en Vonsild-
gård, må det have været gården G07 (Overbygård, V), hvis ejer Hans Gottfredsen
Gymoos var død året før, og hvis gård 3 år senere i 1737 var på fremmede hænder).

Christian blev først gift i 1743 med datteren efter en tidligere ejer af gården G02
(Nørreholm, IX). De overtog gården, men måtte opgive den igen efter et par år. 

Hvem overtog da Hans' gård G01? Det gjorde overraskende nok datteren Christina,
der året før faderens død i 1735 som 18 årig var blevet gift med Peder Jebsen, en
af sønnerne fra gård G10 (Langkjærgård, VI). De havde slægtsgården i nogle år, men
seks år senere i 1743 var den kommet på fremmede hænder.

Årsagen til tabet af gården kendes ikke. Men allerede i 1709 var Hans' økonomiske
situation som før nævnt ikke så god. Og sløje tider forestod. En undersøgelse af
landbrugets tilstand i 1735 viser, at Tyrstrup Herreds bønder var nær deres under-
gang, primært som følge af de økonomiske byrder fra den Store nordiske Krig 1709-
1720. Det ses da også, at netop i disse år kom et større antal af Vonsilds gårde på
fremmede hænder.


Efterslægten
Nicolaus og Jens fik mange prominente efterkommere i deres efterslægt med stillinger
som højesteretsdommer, biskop, professor, overlæge, rektor, historiker, grosserer
og fabrikant, og med slægtsnavne som Skovgaard, Ostenfeld og Wiuff m.m.fl.

Christian blev stamfader til slægten Stenholm.

Jacob, Niels og Hans kan promovere sig på en ikke ringere vis: Der findes i dag ca.
460 personer, der hedder Tinglef(f) eller Tinglev. Heraf nedstammer mere end 80%,
det vil sige hele den vonsildske Tingleff-slægt fra disse tre sønner. Det kan dokumen-
teres for eventuelle interesserede, idet jeg har oplistet dem alle. 

Her skal blot anføres de efterkommere, der har siddet - i kortere eller længere
perioder - på mindst 15 af Vonsilds oprindelige 21 gårde og flere af de nyere.
(Gårdnumrene G01-G21 er gengivet på Kort.)



Gård nr. og senere gårdnavn
Periode Gårdmand, født-død
  
G01 (Den genrejste ødegård, VIII)
1665-ca.1700 Nis Hansen Tingleff, 1630-efter 1708
ca.1700-1736 Hans Nissen Tingleff, 1659-1736
ca.1736-før 1743 Christina Hansdatter, 1717-1773
  
G02 Nørreholm, IX
ca.1743- ca.1744 Christian Hansen Tingleff, 1711-1786
  
G03 Ingersholm (III)
efter 1871-? Kirstine Cathrine Damgaard, 1850- 1891 gift med Hugger
  
G04 (Uden navn, XI,C)
før 1799-1802 Matz Matthiasen, 1767-1802
  
G04? (Uden navn XI,C?)
? Karen Matzdatter Juul, 1793-1832 gift med Kyster
ca.1858-1862 Jesper Johansen Kyster, 1820-1862
ca.1865-? Hans Pedersen Ravn, 1829-1901
  
G04? Vonsild Gæstgivergård (XI,C?)
1899-? Maren (Maja) Hansine Tingleff, 1874-1955 gift med Findsen
  
G06 Skovgård (I)
før 1730-før 1770 Nicolaus Hansen, 1702-1770
før 1770-ca.1793 Mathias Nicolaisen, 1725-1793
ca.1793-1820 Hans Matthiasen (Skovgaard), 1762-1820
  
G09 Springbjerggrd / Lysholm (XII)
1769-efter1808 Annmarj (Wyff), 1750-efter 1808 gift med Nis Andersen
  
G11 Paulinesminde (VII)
ca.1730-1755 Niels Hansen Tingelev (Tingel), 1706-1755
1755-1782 Jens Hansen (Wyff), 1719-1798
1782-1814 Christian Jensen Wyff, 1758-1814
1814-ca.1823 forpagtet
ca. 1823-1862 Jens Christian Wyff, 1803-1864
1862-1892 Christian Jensen Wyff, 1827-1892
1892-1938 Jens Christian Nissen Vyff, 1863-1943
1938-1964 Mauritz Kristian Erhard Vyff, 1895-1968
1964-1994 Jens Vyff, 1936-
  
G12 Nørgård (XIII)
1785-før 1832? Mette Maria (eller Catharine), 1762-1832 gift m. Chr. Hansen
før 1832- ca.1857 Peder Christensen Ravn, 1794-1857
ca.1857-? Kristian Pedersen Ravn, 1820-1895
ca.1903-? Povl Ludvig Ravn, 1869-?
  
G13 (Uden navn, X)
ca.1733-1748 Jacob Hansen Tingel, 1704-1748 
1793-1797 Maria (Maren) (Tingler), 1772-1797 gift Thullesen
  
G13? (Uden navn, X?)
ca.1827-1847 Hans Christiansen Wyff, 1804-1847
  
G15 Padholm / Teglgård (IV)
1749-1769.1.1 Maria Nicolaisdatter, 1727-1784, gift med Jens Hansen
  
G15 Padholm (IV,Q)
1769-ca.1785 Matz Nielsen (Tingele), 1731-1785
ca.1785- eft 1803  Mette Kierstina, 1764-efter1803, gift med Thomas Jacobsen
   
G15 Teglgård (IV,R)
1769-? Hans Nicolaisen (Tingele), 1732-1808
ca.1772-1795 Hans Jensen Wyff, 1748-1795
1795-eft.1803 ovennævntes enke Anna Cathrine Sørensdatter Schwanzmark
eft.1803-ca.1843 Søren Hansen Wyff, 1774-1862
ca.1843- ca.1878 Hans Sørensen Wyff, 1815-1878
ca.1878- ca.1904 Søren Hansen Wyff, 1847-1904
1987-nu (Otto) Lars Tingleff, 1952-
  
G16+G21 Sønderholm (XV+XIX)
ca.1772-1797 Hans Hansen Tingeler (Tingler, Tinglef), 1735-1801
1797-1838 Søren Hansen Tingler, 1767-1840
1838-1873 Hans Sørensen Tingler, 1808-1876
1873-1921 Niels Hansen Tinglef (Tingleff), 1849-1932
1921-1957 Otto Hans Martin Tingleff, 1886-1970
1957-1977 Hans Otto Tingleff, 1923-
1977-nu (Otto) Lars Tingleff, 1952-
  
G18 Tvendesminde (XVII)
?-1888 Cathrine Marie Kyster, 1859-? gift med Carl Chr. Jørgensen
  
G19 Vonsildgård (XVI)
1914-1953 Anna Tingleff, 1883-1963 gift med Carl Wissing
  
G20 Christiansminde (XVIII)
før 1772- eft1790 Catharina Nicolaisdatter, 1729-1812 gift med Peder Hansen
eft 1790- ca.1807 Nicolai Pedersen, 1764-1807
ca.1807- ca.1847 Catharina N. Damgaard, 1795-1853 gift med Thue Paulsen
ca.1847-1856 Nicolaj Thuesen Damgaard, 1812-1856
1858-ca.1869 Christian Thuesen Damgaard, 1817-1892
ca.1869-1894 Thue Nicolaisen Damgaard, 1848-?
  
Nyere gård Svanemosegård udflyttet 1845
?-ca.1845 Hans Jacobsen Tingler, 1790-1846
ca.1845- ca.1863 Jacob Hansen Tingler, 1815-1863
  
Nyere gård ved Kobbelhave Skov
?-1901 Knud Hansen Tingler, 1838-1901
  
Nyere gård på Vonsild Mark
 1830-1843 Maren Christiansdatter Wyff gift med Svart, 1803-1843
? Frederik Petersen Svart, 1831-1914
  
Nyere gård Gejlhavegård
ca.1850-? Peder Sørensen Wyff, 1818-1892
? Hans Petersen Vyff, 1854-?
  
Nyere gård Vonsild Nygård
1901-1914 Edward Hans Konrad Tingleff, 1877-1946

Kilder:
 
1. Tingleff-slægtsbøger 
2. Vonsild kirkebøger
3. Vonsild i krig og Fred (Laura Meyer Hansen, Kolding Stadsarkiv 1996). 
 

Startside ] Om Projektet ] Indhold ] Kirkebøger ] Folketællinger ] Andre Kilder ] Redaktion ] Forslag ] Links ]