Wiuff'erne

Startside Op


Wiuff slægterne

af Svend Tingleff

Som det fremgår af siden om Tingleff’erne hed Hans Nissen Tingleffs yngste søn Jens. Han adskilte sig fra sine søskende ved, at han oftest kaldte sig Jens Wyff eller Jens Wiuff. Det vides ikke hvorfor. Det kan skyldes, at han i sin ungdom måske havde arbejdet nogle år i landsbyen Viuf nord for Kolding, eller måske var det hans mors slægtsnavn. Muligvis var der også en forbindelse til slægten Wiif/Wiuf i Binderup, senere i Sdr. Stenderup.

Jens Wyff/Wiuff (1719-1798) blev navnestamfader til en meget stor slægt i ind- og udland. Han var født 1719 i Vonsild (kirkebog mangler), senere træffer vi i kirkebogen hans navn ikke mindre end 54 gange som fadder for slægt og venner. I 1747 giftede han sig med Silla Maria, datter af teglmester Christian Pedersen, hvis hus med teglovn han overtog. Allerede 8 år senere overtog han sin brorkones gård G11 (der senere kaldtes Paulinesminde). Jens og Silla fik efterhånden en børneflok på 8, hvoraf fire fik en meget stor efterslægt. Her skal kun nævnes de to af dem nemlig sønnerne Hans og Christian.

Ældste søn var Hans Jensen Wyff (1748-1795), der overtog huset med teglovn og endvidere omkring 1772 sin fætter Hans Nicolajsen Tingleffs gård (G15-2), hvorpå han opførte en ny hovedbygning. Gården fik senere navnet Teglgården og forblev derefter i slægten, indtil hans sønnesøns søn Søren Hansen Wyff døde i 1904 uden at efterlade sig arvinger.

Sønnen Christian Jensen Wyff (1758-1814), der 1782 overtog gården G11 (senere Paulinesminde). Fortællingerne om ham og hans efterslægt overlader vi til nedenstående artikel ”Mere end 300 år i Vonsild” fra Kolding Folkeblad den 21. maj 1966.

Kilder: Slægterne Tingleff og Wiuff (Vilh. Skovgaard-Petersen, 1917)
Vonsild i krig og Fred (Laura Meyer Hansen, Kolding Stadsarkiv 1996)



Mere end 300 år i Vonsild

Slægten Vyff regner dog officielt kun med godt 200 år,
men kan føre slægten tilbage i tiden før reformationen

Det er få slægter beskåret at kunne føre stamtræets rødder helt ned på den anden side reformationen. Slægterne Tingleff, Skovgaard og Vyff med flere grene kan gøre det, for en af forfædrene, sognedegnen i Tinglev, Hans Hansen, som døde 1659, kunne før denne tid berette, at hans stamfader var en Matths Wippel. Denne Wippel var en fri mand og blev begravet i Løgumkloster, og sognedegnens søn, Niss Hansen, blev siden gårdmand i Vonsild. Han levede 1630 til 1708, og den navnkundige provst Johan Ryde i Vonsild har i kirkebogen indskrevet hans levnedsløb.

Slægten Vyff, der med gården ”Poulinesminde” i dag er genstand for Folkebladets slægtsgårdsvisit, ved udmærket, hvorledes det stod til med disse forfædre, men da ”Poulinesminde” endnu ikke på dette tidspunkt var inde i billedet som slægtsgård, hævder man med stor bestemthed, at en anden i slægten er den egentlige stam-fader.

Man mener, det må være Jens Hansen, der blev født i 1719, men hvis aner peger disse 5-6 generationer tilbage til før reformationen. Jens Hansen (Tingleff eller Vyff) brugte begge sine efternavne i flæng, men man mener, at han er den første, som har brugt navnet Vyff, Viuf eller Wyff. Årsagen skal efter slægtstraditionerne være, at han en tid har opholdt sig i Viuf og har taget stednavnet med sig, sådan som tilfældet har været med adskillelige, der i disse år gav navn til gamle slægter.

Såvel han som forfædrene var gårdmænd i Vonsild og mere jordbundne end hin Niss Hansen Tingleff, som provst Ryde har skrevet om i kirkebogen. Han var en kvik ung mand, som havde lært latin og bl.a. undervist på en række godser, før han drog med en svensk officer, efter at svenskerne havde overfaldet de sydlige danske provinser.

Han blev dog hurtigt ked af dette liv hos arvefjenden, men sammen med en dansk adelsmand drog han ned til det franske, hvor han var i krig med spanierne. Han vendte hjem og blev gårdmand, vel sagtens ved at overtage en af datidens mange ”ødegårde”, hvis beboere enten var flygtede eller døde som følge af pesten.

Det var en ussel gård, men han fik den drevet frem og jorden betalt. Tiderne var fortsat usikre, og krig truede igen, så han påtog sig, skønt godt op i årene, at ”ride for sin gård”, dvs. at stille sig til rådighed for det rytteri, som blev sendt mod syd. Syg blev han og kom hjem, hvorefter han atter gav sig i kast med jorden og klarede enhver sit, som det hed.

Det har andre gårdmænd i slægten også kunnet gøre, men en enkelt kneb det for, og det er grunden til, at proprietær Mauritz Kristian Erhard Vyff og fru Anne Margrethe i dag sidder på slægtsgården ”Poulinesminde”. I seks generationer har gården gået i arv fra far til søn, og i dag har man såvel 7. som 8. generation på gården, idet en søn er forpagter, mens lille Kristian på halvandet år endnu ikke er begyndt at spekulere på landbrug.

Regner man de forudgående generationer med, bliver der tale om endnu flere, men som nævnt var det ikke fra far til søn, for Niels Hansen Tingleff, der ejede gården fra 1731, gik det skævt for, og en broder og brorsøn trådte til ved hans død.

Man har sikre beviser for, at enken efter Niels Hansen Tingleff ikke sad i alt for gode kår ved mandens død i 1755. En enkelt søn var myndig, men der var fire umyndige børn. Deres formyndere er alle medunderskrivere på det skifteretsdokument af 12. marts 1755, som endnu opbevares på gården sammen med en lang række andre dokumenter som koldt og klart fortæller om slægtens forhold gennem tiderne.

Det fremgår ikke af dokumenterne, hvorledes Niels Hansen er kommet så langt bag efter, som tilfældet var. Det noteres blot ved vurderingen, at gården med indbo, jord og bygninger var sat til 775 rigsdaler og 6 skilling.

I vurderingen var nøje medtaget alt, hvad vurderingsmændene så, bl.a. også et læs hø til en rigsdaler, 7 heste i forskellige aldre var der på gården, 14 kreaturer, heri medregnet kalve og stude, men der har kun været 4-5 malkekøer og kun 4 svin, for svineholdet var ikke dengang så moderne som senere. Får og gæs var der ingen af, og bistaderne fandt man heller ikke. Køkken-inventar og redskaber til avlen opregnes på samme måde, og om bohavet i dagligstuen fortælles, at der var en rundt egebord med fod under (3 rigsdaler), 2 høje træ-stole og en lavere dito, en rebspundet stol, 2 løse bænke bag bordet, i alt lige ved 5 rigsdaler for dette indbo, og enken forklarede til skifteretten, at der ikke var rede penge eller sølvtøj på gården.

Siden den tid er det gået fremad for gården og dens beboere, men morsomt har det næppe været for enken at være med til opregningen af de mere en 20 gældsposter af forskellig art, som skifteretten noterede. Adskillige kreditorer var fra slægten, og de gav afkald på renter, ligesom de i flere tilfælde erklærede sig villige til at nøjes med mindre beløb end dem, Niels Hansen havde lånt. Alligevel blev den samlede gæld gjort op til 1063 rigsdaler og 26 skilling.

Sønnen på 22 år ønskede ikke at overtage gården med disse forpligtelser, og da heller ingen anden vovede sig i kast med den, blev det aftalt, at Jens Hansen Tingleff, der på daværende tidspunkt også var ejer af Teglgården i Vonsild, skulle overtage den, give enken en rimelig aftægt og sørge for, at de umyndige døtre fik de nødvendige kister, senge og klæder til en hæderlig medgift.

Sådan var forholdene for mere end 200 år siden, men Jens Hansen Vyff, som han nu fremover blev kaldt, havde mere held med sig. Han drev gården indtil 1782, da den blev overladt til sønnen Christian Jensen Vyff.

Også han var dygtig, og det fremgår af skifterettens vurdering, at der nu er tale om en helt nybygget gård. Den har ligget inde i Vonsild by, men af beskrivelserne frem går det tydeligt, at der er sket store forbedringer.

Inventarlisten er også mere omfattende. Der er syv gode heste, 10 malkekøer, 23 stude, kvier og kalve, 3 får med lam, 2 svin, et par gæs og en gase.

Indvendig er der sket store ting, bl.a. har man anskaffet et stueur med futteral, der er kommet ”skilderier” på væggene, i køkkenet er der både tin- og kobbertøj, i storstuen læderbetrukne stole, og i kister og skabe en rigdom af tøj.

I alt blev bygninger og inventar af enhver art vurderet til 4026 rigsdaler og 36 skilling, mens landeriet, mose og skov sammen med et landbolsted vurderedes til 2008 rigsdaler og 52 skilling. På de knap 60 år var der altså sket mærkbare forandringer, og fremgangen fortsatte.

Børnene var ganske vist umyndige, men gården blev drevet videre, og ca. 1823 kunne sønnen Jens Christian Vyff træde til. I 1862 lod han sønnen Christian Jensen Vyff få gården, mens han selv gik på aftægt.

Krigen og dens sørgelige udfald i 1864 tog så hårdt på aftægtsmanden, at han døde den 27. april samme år. Sønnen drev gården indtil 1892, og han blev en kendt skikkelse i sognet. Det var ham der i 1870-1871 flyttede gården ud til sin nuværende plads, og han byggede så solidt, at bygningerne står endnu. Hans første hustru, Pouline Elisabeth Lind fra Skartvedgård, døde i 1871, og i taknemmelig erindring om hende gav han sin gård dens nuværende navn.


Til hovedbygningen hører en usædvanlig smuk og velholdt have med kønne hegn og skyggefulde partier foran den hvide bygning fra forrige århundrede.

Gennem mange år var han sognerådsformand og amtsrådsmedlem, ligesom han blev opfordret til at lade sig opstille til rigsdagen. Han afslog, men på anden vis satte han sit præg på udviklingen på egnen. Han var således med i bestyrelsen for Kolding og Omegns Spare- og Lånekasse i en årrække, og hans søn, Jens Christian Nissen Vyff, har i nogle optegnelser i slægtsbogen tegnet et meget fint billede af ham som en forstående og såre beskeden mand, der vandt sig mange venner.

Gårdens areal blev forøget med 20 tønder land, mens han ”regerede”. Klog på astronomi var han også, og da han engang opdagede, at en planetbane var forkert beregnet i almanakken, skrev han til observatoriet, og gjorde opmærksom på fejlen. Han modtog en ærbødig takkeskrivelse for sin opdagelse.

Jens Christian Nissen Vyff fulgte faderens spor og drev ”Poulinesminde” indtil 1938, da den nuværende ejer sønnen Maurits Kristian Erhardt Vyff, trådte til. Han hentede
Ægteparret Vyff i en af de minderige stuer på ”Poulinesminde”. På væggen hænger silhuetter af henfarne slægter, og på bordet står det fornemme sølvkrus med den danske løve på låget samt en gammel træmorter.

ligesom farfaderen sin brud på Skartvedgård og parret blev gift i 1933. En grundig uddannelse havde proprietær Vyff bag sig, før han i 1938 fik overladt styret. Såvel på det landbrugsmæssige område som på mange andre har han forstået at følge med tiden, så man i dag finder en veldrevet gård på ca. 180 tønder land, hvoraf 20 er mose og skov.

For godt halvandet år siden overtog sønnen Jens gården i forpagtning, og nu spekulerer man på, hvorledes det kommende generationsskifte kan gennemføres. Værdierne er blevet større gennem disse mange år, og et skifte kan være svært at gennemføre, sværere i dag end for 300 år siden, da slægten første gang kom til Vonsild.

Klenodierne, hvis værdi ikke kan gøres op i kroner og ører, står rundt om i stuerne i ”Poulinesminde”, gamle egekister, fine møbler og skønne malerier. Et af klenodierne er et fornemt forarbejdet sølv-drikkekrus, som guldsmed P. Clausen i Kolding (1736-1791) på et vist tidspunkt har repareret. Det er formentlig Jens Hansen Vyff, som har ladet kruset forny, for guldsmed Clausen, hvis regning endnu opbevares i kruset, har kvitteret for 7 rigsdaler og 12 skilling.

Han har noteret følgende: Medfølgende sølvkande er vægt 48 lod uden den danske løve a lod 3 m 2 s er …. 25 rd. Arbers løn a lod 8 s er r rd. Tvende gamle skeede obpaset 12 s, er 29 rd 12 s… her på er mig betalt 22 rd. Til gode 7 rd. 12 sk. Denne regning er mig rigtig betalt, hvorfor skyldigst quiteres. P. Clausen.

Dokumenter af denne og lignende art er gemt og registreret på ”Poulinesminde”, hvor proprietær Vyff værner om dem med sikker sans for, hvad der kan fortælle ham og efterkommerne om slægten og gården. Selv har han udført et stort lokalhistorisk arbejde, og han og sønnen vil sikkert sammen med ægteparrets øvrige børn være i stand til at sikre slægtsgården endnu nogle generationer frem i tiden.

Kilde: Kolding Folkeblad 21. maj 1966


  
 

Startside ] Om Projektet ] Indhold ] Kirkebøger ] Folketællinger ] Andre Kilder ] Redaktion ] Forslag ] Links ]