De kniplende

Startside Op


Knipling i Vonsild i 1600-årene

- et bidrag til den tønderske kniplingsindustris historie
og Vonsild sogns krønike


af Birgit Kaiser, 
Sønderjysk Månedsskrift 1999 nr. 11, s. 271-279


Kniplingsindustrien i hertugdømmet Slesvig i 1600- og 1700-årene er normalt knyttet til egnen omkring Tønder, men der var også andre steder, hvor denne beskæftigelse gav brød på bordet. Etnolog, mag.art. Birgit Kaiser, kaster her nyt lys over den hidtil upåagtede kniplingsindustri i Vonsild med udgangspunkt i Vonsild kirkebog 1659-1708.

"I hendes opvækst blev hun holdt til skolen under Joachimus Plitschow i to år og siden under Maren Harbrechts i Ulffegaden, så at hun kunne læse og opbygge hendes kristendom af gudelige tyske bøger. Hun stræbte derefter flittigt som andre fromme børn med kniplinger at gøre ud i nogle år... Her i vores menighed har hun med sin gamle mand levet og næret sig med Gud og ære 31 år og skikket sig mod Gud og hendes næste som et Guds barn, har elsket fred og næret sig med hendes hænders arbejde..."

Ordene er citeret efter pottemager Thomas Pedersens kone, Mette Pedersdatters levnedsløb, som sognepræsten i Vonsild, Johannes Rüde, indskrev i kirkebogen ved hendes død og begravelse i september 1706. De er et af i alt femten udsagn i kirkebogen om den tønderske kniplingsindustri i 1600-årene generelt og den vonsildske andel i industrien specielt.

Femten udsagn lyder ikke af meget, men Johannes Rüdes ord i Mette Pedersdatters nekrolog - "stræbte flittigt som andre fromme børn med kniplinger i nogle år... og næret sig ved hendes hænders arbejde" - viser, at flere kvinder og pigebørn i sognet, end de i kirkebogen nævnte, kniplede. At deres navne ikke kendes i dag skyldes, at de ikke døde, mens Johannes Rüde levede, og derfor ikke fik deres levnedsløb indskrevet i kirkebogen. Trods deres sparsomme antal bidrager udsagnene til både kniplingsindustriens historie og Vonsild sogns krønike. Dels fordi den konkrete viden om industrien i 1600-årene er relativt spinkel, og udsagnene er de eneste belæg på, at der er blevet kniplet i Vonsild. Dels fordi næsten alle belæggene findes i levnedsløb og derfor rummer andet og mere end navne på kniplersker bringer os uden for sognegrænsen og ind i andre miljøer end de vonsildske og sætter knipleskoler samt Vonsild s hierarki i relief.

1600-årene kaldes under et den tønderske kniplingsindustris første periode, den periode i hvilken industrien langsomt, men sikkert blev oparbejdet. Den anses for at have været af et vist omfang omkring 1620 og af et virkeligt omfang omkring 1650, da adelen - anført af kongehuset - i de mellemliggende årtier havde taget kniplingen til sig, og det bedre borgerskab fulgte trop. I slutningen af 1600-tallet havde kniplingen nået et så anseligt ry, at den i 1700-årene - dens blomstringstid - var en vigtig indtægtskilde for statskassen.


De kniplekyndige og deres placering i det vonsildske hierarki

I det følgende præsenteres de femten kvinder og pigebørn, der er omtalt som kniplekyndige. De præsenteres i grupper, som er bestemt af, hvad deres husstand ofrede den 16. juni 1695, da sognets offerpligtige husstande ofrede i kirken i anledning af Johannes Rüdes svigersøn Niss Nissens indsættelse som kapellan i Vonsild-Dalby kirkesogne.

Ifølge offerlisten ofrede beboerne i seks klasser, der for nemheds skyld betegnes klasse 1, 2, etc. Hver husstand i de enkelte klasser - begyndende med klasse 1 - ofrede henholdsvis 4 mk., 3 mk., 2 mk., 1 mk. plus x-antal sk., 1 mk., mindre end 1 mk. Nogle få af dem, der ofrede i klasse 1, gav desuden naturalieoffer. Offerets størrelse stod i forhold til den enkelte husstands hartkorn. Hvad angår skolemestre og ryttere, der tilsyneladende var fritaget for offer ved sådanne lejligheder og derfor ikke kan placeres ifølge "hartkorns-rangen", forventes det dog, at deres plads i det lokale hierarki refererede til den prestige, deres erhverv gav. Et lignende synspunkt er gjort gældende ved vurderingen af enker, der ikke var bosat i Vonsild den nævnte dag.

Fjorten af de femten belæg på kniplekyndighed findes i levnedsløb, nedskrevet om personer, der døde og blev begravet i Vonsild, mens et findes i en fortegnelse over altergæster.


Klasse 1

Ingeborg Hansd., f. i Tønder 1643, d. 1703, 60 år gammel; datter af våbenmaler og glarmester Hans Rüde og Gunder Jessd.; Johannes Rüdes søster. Hun var familiens yngste, havde gået i skole og "blev i hendes pigestand til kniplinger og syning og andre det kvindelige køn anstændige forretninger anvist". Da forældrene flyttede til Vonsild i 1664, fulgte hun med "og lod sig husets væsen i duelighed være anlagt". I 1665 blev hun gift med degnen i Vonsild, Matths Jensen. Det vides ikke, om hun genoptog kniplearbejdet, da hun blev enke i 1685, men muligheden foreligger. Hun sad i trange kår, led af "en brystsygdom med sting i siden og rielse i halsen" og havde desuden så stærke smerter i benene, at hun i kolde vintre ikke kunne tåle at komme i kirken, alt sammen velkendte lidelser blandt kniplersker. Da Niss Nissen blev indsat som kapellan, sad Ingeborg Hansd. enke og ofrede "en stor svinesteg", men havde Matths Degn endnu været blandt de levende dengang, skulle han have ofret 4 mk. Degnen regnedes blandt sognets øverste klasse, hvilket bestemt ikke har kunnet tilskrives hartkornet, men at han hørte til sognets, om man så kan sige, åndelige aristokrati.


Klasse 2

Elsabe Hansd.,
f. i Tønder 1638, d. 1704; datter af våbenmaler og glarmester Hans Rüde og Gunder Jessd.; Johannes Rüdes søster. Elsabe havde ligesom sine søstre gået i læse- og skriveskole; senere lærte hun "efter den tønderske skik" at kniple og at "sy i ramme med baldyre til hoffue". 14 år gammel kom hun til guvernør og amtmand Henrich Blome på Rendsborg slot, hvor hun i 12 år baldyrede og kniplede for fruen. Derfra rejste hun hjem til forældrene i Vonsild. Efter en tid der, og fire år i Johannes Rüdes hus, drog hun efter opfordring - "af den årsag: at hun var i de hofue videnskaber med syning og brodering kyndig" - i tjeneste hos Margrete Ølgaard Brockdorff til Rolstorp og Gonshagen i Holsten. To år senere flyttede hun igen ind i broderens hus, hvor hun blev indtil sit giftermål med korporal Henrich Schrøling i 1675. Da Schrøling fire år senere måtte forlade hæren grundet en ulykke, åbnede han regne- og skriveskole i Haderslev, mens Elsabe "stræbede med hendes hænders arbejde at værge for sig mod for stor armod". I 1680 opgav Schrøling skolen og flyttede til Vonsild, hvor han holdt skole i "sit eget hus", indtil han døde i 1698, fortsat suppleret med Elsabes indtægter. Efter ægtemandens død tog hun "godt folk til sig i huset", formentlig kniplersker, for både hun og svigerdatteren Lucia (se nedenfor) kniplede for at skaffe brød på bordet. F.eks. boede kniplersken Elisabet-Cathrine Melcher Ægidijd. (se nedenfor) hos hende. Det samme gjorde Kirsten Pedersd., som den 11. august 1698 fik sit uægteskabelige barn døbt i Vonsild. Kirsten Pedersd. var blevet besvangret "ved Tønder", hvilket ikke er bevis på, at hun kniplede, men det forekommer muligt. Hun blev f.eks. tilsyneladende ikke udsat for noget forhør i anledning af den uægte fødsel, hvilket tyder på, at hun blev anset for at være rimeligt anstændig trods fejltrinnet. Og barnet blev båret til dåben af Lucia Jørgensd. Schrøling, mens Anders Snedker holdt det. At husstanden skønnes placeret i klasse 2, skyldes degnens placering. Skolemestre var ganske vist ideelt set lige så veluddannede som degne, men skolemesterembedet var mindre sikkert aflagt end degneembedet, hvilket f.eks. kan være årsag til skolemestres formodede fritagelse for visse ofre.


Klasse 3

Kiersten Nielsd.;
g. m. Hans Eggers, en hvervet sognerytter, som var udlagt i Vonsild og indkvarteret i Hans Jesings hus. Familien kom formentlig til Vonsild omkring årsskiftet 1690/91, for da deres førstefødte, en datter kaldet Catharine, blev døbt den 25. marts 1691, blev hun båret af Johannes Rüdes kone og holdt af rytter Fridr. Ribers kone, mens Paul Andersen og Kirsten Laursd., søn og datter af to af sognets spidser, stod faddere. En opgave, som både de og præstekonen påtog sig, når et dåbsbarns forældre ikke havde et netværk, der kunne træde til. At Kiersten Nielsd. både kniplede og holdt knipleskole, fremgår af to levnedsløb, nemlig datteren Cathrines, der døde i december 1694 knap fire år gammel, og Kirsten Lass Lassd.s, som er nævnt nedenfor. Den skønnede placering skyldes, at Hans Eggers beskrives som "den ærlige, agt-, mand-haft og kunstrige H. E. af Bützow, der har ærligt udlært og kunne betjene en feldtrompetters bestilling, om lykken ham den ville tilføje", og at sogneryttere per definition hævede sig en smule over den almene almue.

Caren Andersd., f. i Vonsild 1683, d. 1705, 22 år gammel; datter af snedker Anders Pedersen og Mette Nis Gregersd. Karen havde fra barnsben gjort gavn hjemme - familien havde "liden gård" - ved at køre vogn og plov. Senere "satte de [forældrene] hende til at kniple, det hun sig med lyst påtog, derefter lod de hende af den ældre søster lære at væve, der til hun sig og villig begav, og det føjede sig vel for hendes hænder". Hun blev boende hos forældrene og var uden tvivl beskæftiget ved knipleskrin og vævestol til det sidste. Hun døde hårdt plaget af sammensunken brystkasse.

Lucia Jørgensd., f. 1675, d. 1700, 25 år gammel; datter af Jørgen Jørgensen og Elsebet Hansd. November 1696 gift i Vonsild præstegård med drejersvend Gottfried Nicolaus Schrøling fra Haderslev, søn af skolemester Schrølings 1. ægteskab. Lucia var kommet til Vonsild præstegård som 7-årig, hvor Rüdes kone "tog hende til sig og opdrog hende", lod hende komme i skole og lod hende også lære at sy og at kniple, så hun efterhånden "selv [kunne] hjælpe til noget til hendes livs bjergning". Senere havde hun tjent biskop i Ribe mester Anchers datter Anna [Annika], g. m. sognepræsten i Randlev, Joachim Brorson. Derefter en anden af Anchers døtre, som boede i Kolding, og så Anna Jensd. Holm, g. m. sognepræsten i Skanderup Mikkel Koch. Da Anthon Rüdes kone døde i barselseng december 1695, overtog hun husførelsen i Stendrup præstegård indtil sit giftermål. Det var i øvrigt i Stendrup præstegård, skolemester Schrøling opdagede hendes kvaliteter og sørgede for, at ægteskabet med sønnen kom i stand. Efter vielsen flyttede de unge ind hos svigerforældrene. Men Gotfried Schrøling havde efter alt at dømme ikke megen rygrad og kunne næppe forsørge hende. Han døde 1698, samme år som faderen. Lucia blev boende hos svigermoderen til sin død. Den skønnede placering i hierarkiet skyldes, at Gottfried Schrøling var født og opvokset i en købstad og havde lært et håndværk, men især, at han var søn af Johannes Rüdes svoger og gift med Lucia.

Kiersten Jensd., f. i Vonsild 1678, d. 1696 af småkopper, 17 år gammel og ukonfirmeret; datter af Jens Christensen Murmand og Maren Nielsd. Forældrene havde sandsynligvis ikke sendt Kirsten i skole for at lære at læse og skrive, men "der hun nu voksede til og blev til noget, satte de hende til knipleskolen, derved hun nok med tiden skulle have kunnet fremme sig noget".

Eleonora Pedersd., f. 1645 i Nordborg på Als, d. 1700, knap 55 år gammel; datter af mester Peder Rasmussen, hofsnedker på Nordborg Slot, og Magdalene Andersd. Forældrene havde holdt hende i skole, så hun kunne læse, "og fremmelig holdt de hende i sy- og kniplingsskole, deri hun fik sådan fuldkommenhed", at hun 16 år gammel var kommet i huset hos en præst på Als for at undervise hans døtre i syning og knipling. Året efter rejste hun i samme ærinde til en præstegård på Ærø og året efter igen til præstegården i Laven, hvor hun i to år underviste Jacob Sørensen Smagbiers døtre "i samme videnskab". Efter et ophold hos forældrene kom hun i 1667 til Flensborg, hvor hun underviste amtsskriver Claus Holsts døtre i syning og knipling i et år og fiskermesterens datters døtre i to. I januar 1670 blev hun gift med Jens Tygesen-Gartner, som var ansat hos fiskermesteren. Efter vielsen rejste de til Haderslev, hvor han tjente hos grev Reventlow i fire år, og derefter til Kolding, hvor han tjente hos borgmester Faust, og de boede uden for byen i borgmesterens lysthave. Eleonora Pedersd. blev enke i 1694. Da lysthaven skiftede ejer sommeren 1699, flyttede hun ind i Anders Paulsens landbol sammen med sine to voksne døtre og "hjalp sig som hun kunne".

Elisabet-Catharin Melcher Ægiidijd., f. i Broll ved Skanderborg; alder ukendt; datter af en rytter, som var draget til England. Hun deltog i nadveren i Vonsild kirke den 5. september 1697, og i altergangslisterne har Johannes Rude, foruden de nævnte få oplysninger, skrevet "har stedmoder og 1 søster i Nordj. er kniplerske hos Elsebe Schrølings og har været forhen til Guds Bord i Tønder hos H. Zwerg" efter hendes navn. Hun var også blandt altergæsterne skærtorsdag 1698, den 12. februar 1699 og den 9. maj 1700. Hun forlod Vonsild senest foråret 1711, hendes altergangsvaner taget i betragtning. Hun er skønnet placeret i klasse 3 med samme begrundelse som rytterkonen Kirsten Nielsd.


Klasse 4

Christin Jørgensd.,
f. i Vonsild 1670; datter af smed Jørgen Hermansen Bull og Elen Ebbesd. (d. 1675). Da Jørgen Smed døde i juni 1686, skrev Johannes Rude, at Christin "hos fremmede skikker sig vel i Rørkier ved knipling". Hun var da knap 16 år gammel.

Margrethe Hansd., f. i Tønder 1636, d. 1692,56 år gammel; datter af våbenmaler og glarmester Hans Rude og Gunder Jesd.; Johannes Rudes søster. Gift i Tønder 1. gang 1657, enke 1659, 2. gang 1665 med skræddersvend Jacob Pedersen. Familien flyttede fra Tønder til Vonsild i 1676. Ligesom søstrene havde hun gået i skole og var læse- og skrivekyndig, "var og fra barns rod vel lært i kniplearbejde, hvormed hun sig mest al hendes tid tarveligt opholdte".

Mette Pedersd., f. i Tønder 1638, d. 1706, 68 år gammel; datter af "herrernes tjener i Tønder" Peder Christensen Thimm og Ingeborg Ieb Paysensd. 1661 gift med pottemager Thomas Pedersen. Bosat i Vonsild 1675. Mette Pedersd. havde gået i Joachimus Plitschows Skole i to år og beherskede både dansk og tysk, før hun kom "under Maren Harbrechts i Ulffegaden. Hun stræbte derefter flittigt som andre fromme børn med kniplinger at gøre udi nogle år", men boede i øvrigt hjemme hos forældrene indtil giftermålet 1661. I Vonsild "ernærede hun sig med hendes hænders arbejd".

Anne Andersd., f. i Vonsild 1683; datter af landarbejder Anders Paulsen (d. 1689) og Elsa Pedersd., gift 2. gang 1690 med Chresten Jensen Jerresen. Da Elsa Pedersd. døde januar 1695, skrev Johannes Rude, at den da 12-årige Anne sad "ud mod Tønder i Højst" og kniplede.

Kirsten Lassd., f. i Vonsild 1682, d. 1701,19 år gammel; datter af landarbejder Lass Lassen og Ann Tøgersd. Kirsten havde gået i sogneskolen hos Jens Bendictsen, og "der hun nu var noget kommet til forstand, indtog Kiersten Eggers hendes sind, at hun fik lyst og var nem til at lære det kniplearbejde, og hun var hos hende udi 2 år." Derefter kniplede hun for løjtnant Vogels frue i Veistrup-Roy et halvt år og blev så efter eget ønske fulgt til Alslev i Højst sogn, hvor hun først kniplede to år for Peder Ramstrup, derefter for Jacob Sæds i tre. Hun blev konfirmeret i Alslev. Mens hun kniplede for Peder Ramstrup, fik hendes helbred et knæk, fordi hun skulle hente bæster i marken om vinteren. Trods "trangbrystighed, at hun blev stakåndet og begærlighed til maden forgik hende, hængte [hun] stedse ved sit arbejde, så meget som hun kunne", lige til det sidste. Forældrene hentede hende hjem til Vonsild, ti dage før hun døde.

Maria Bonnicksd., f. i Vonsild 1688, d. 1702, 14 år gammel; datter af landarbejder Bonnick Dinsen og Barbara Gregersd. Maria havde ikke gået i hverken sogneskole eller knipleskole, for "som hun var nem, så lærte hun af hendes to ældre søstre uden stor umage at kniple, og vidste vel at fly det fra hånden". Da de to ældre søstre foråret 1702 "drog ud til fremmede", skiftede Maria kniplearbejdet ud med husgerning for at "bevæge sig noget mere for sin svagheds skyld". Hun kom i huset hos Anna Laurs Toniuss i Vonsild, men blev syg og døde få. måneder senere.

Margrete Knudsd., en fattig kvinde fra Nebel i Vorbasse sogn; datter af en smed i Dylshul ved Kolding og efter sigende enke. I november 1694 havde hun været i Jesing i Hostrup sogn for at sætte sine to mindreårige døtre i knipleskole og var på hjemvejen kommet til Vonsild "elendig på en stakkels vogn kørt fra Dalby" sammen med sin lille søn. Samme aften fødte hun tvillinger i Peder Hacksg lade, men uden at ville have jordemoder- eller anden hjælp. Ved tvillingernes begravelse få dage efter fødslen satte Johannes Rüde derfor spørgsmålstegn ved, om Margrete overhovedet havde været gift. Hvis han havde ret i sin mistanke, trak det uden tvivl både hende og børnene et trin eller to ned ad rangstigen.


Knipleskolen - en flertydig institution

Oplæring i kniplekunsten skete dengang enten som led i et pigebarns almindelige dannelse eller med det formål, at pigen skulle kunne forsørge sig selv. Overalt i landet lærte overklassens døtre at kniple som led i deres almindelige dannelse, som regel - og med adelens fruerstuer som forbillede - af en lærerinde, der også lærte dem "andre det kvindelige køn anstændige forretninger anvist", som Johannes Rude har udtrykt det i en nekrolog. Men det er kun i Hertugdømmerne, vi har kendskab til, at piger fra mellemlagene og almuen mere generelt lærte at kniple.

Det har sin forklaring i en forordning, udstedt af Christian III den 25. maj 1544, der påbød oprettelsen af skoler på landet i Hertugdømmerne. Undervisningen, der skulle være fælles for piger og drenge, omfattede børnelærdommen, læsning, skrivning og regning, men derudover skulle pigerne undervises af skoleholderens kone eller en anden kvinde "unde namiddags 2 stunden in andern junferlicke saken, näend, wörckend, knittend etc.", dvs. i syning, vævning og knipling. Forordningen bør derfor ikke kun ses som en beslutning om, at almuebørn nu skulle lære at læse og skrive, men også som led i en statslig strategi om anlæggelse af tekstilindustrier, for man underviste næppe underklassens pigebørn i tidsfordriv.

Hvorvidt og i hvilken udstrækning, loven blev efterlevet i 1500-årene, vides ikke, men da manglen på kniplekyndige kvinder, som ville undervise almuebørn, formentlig var udtalt, er det tvivlsomt, om den del af forordningen skete fyldest. Da skolevæsenet blev taget op til revision i midten af 1600-årene, fordi alt for få almuebørn blev sendt i skole, nævntes pigernes specialundervisning ikke med et ord i biskoppen i Slesvig Stefan Klotz' skolevisitatsberetning af 16. juli 1649, hvilket er bemærkelsesværdigt i. betragtning af, at kniplingsindustrien dengang var i vækst, en vækst som staten ønskede at fremme.

Det fremgår da også af Vonsild kirkebog, at denne specialundervisning ikke indgik i skolens pensum, men hvilede i private hænder, også i købstæderne. Pigebørnene kom i knipleskole efter at have gået i skole de tre vintre, som loven fordrede - hvis de altså overhovedet blev sendt i skole for at lære at læse og skrive og i knipleskole for at lære at kniple.

I Vonsild holdt rytter Hans Eggers kone, Kirsten Nielsd., som nævnt knipleskole i 1690'erne, og ifølge levnedsløbene kom hendes små elever hos hende, efter at sogneskolen var afsluttet. Nogle blev måske hos hende efter endt læretid, men på andre betingelser. Johannes Rüdes søster, Elsabe Hansd., holdt uden tvivl også knipleskole i Vonsild. Efter at hun som 14-årig havde afsluttet sine læreår i Tønder og derefter oplærte overklassedøtre i nogle år, opholdt hun sig som ugift i broderens hus 1664-1668 og igen 1670-1675. Hun kan meget vel have holdt knipleskole i sognet både dengang og efter, at hendes mand, Henrich Schrøling, i 1680 slog sig ned som privatskolemester i Vonsild. I betragtning af, at hun selv sad ved knipleskrinet hele livet, også mens manden holdt skole i Haderslev, havde en kniplende svigerdatter boende og fremmede kniplerske(r) "til huse", synes en knipleskole at have været en oplagt niche for hende.

Det fremgår også af de femten belæg, at knipleskolen ikke var en skole i traditionel forstand, men en "skole", som mindreårige pigebørn efter en kort oplæring kniplede for i cirka syv år mod til gengæld at få kost og logi; små pigefingre var ideelle på knipleskrinet. Piger fra mellemlagene havde derefter opnået en kompetence, der, som det f.eks. skete for Hans Rüdes døtre, for Eleonora Pedersd. og Lucia Jørgensd., åbnede mulighed at blive lærerinde hos overklassen og ad den vej måske indgå et fordelagtigt ægteskab, mens de, der tilhørte almuen, kunne gøre sig håb om at holde skindet på næsen ved at kniple for en forlægger.

For almuens småpiger var knipleskolen blot et af de vilkår, forældrene kunne tilbyde dem. Børnearbejde var dengang både almindeligt og nødvendigt, hvis alle munde i et hushold skulle mættes, og knipleskolen reddede uden tvivl mange småpiger fra tiggerstaven. Det gælder f.eks. den fattige (ugifte?) Margrete Knudsdatters to små piger, måske også Anna Andersd., Christine Jørgensd. og Elsa Pedersd.

Det er tydeligt, at de kvinder, der kniplede i Vonsild, fristede en kummerlig tilværelse ved knipleskrinet, og at det alene var dem, der drog udensogns - sydpå - som kunne ernære sig ved at levere arbejde til en kniplingsforlægger. Uanset hvor de lagde deres arbejdskraft, måtte de fleste tillige hele livet trækkes med sygdomme, som var forvoldt af det stillesiddende, fysisk belastende arbejde.

Industriens blomstring i det følgende århundrede kom tilsyneladende ikke Vonsild sogn til gode. I 1700-årene fandt den ifølge Kommerce-Kollegiets forordning af 1740 sted i det område, der ligger .i en linie fra Vesterhavet, syd om Møgeltønder, Tønder og Haistrup, nordpå til Hellevad i Aabenraa amt, mod Magstrup i Haderslev amt og derpå nordvest mod Kongeåen.

Meget peger i øvrigt på, at kniplekunsten kom til Vonsild, da våbenmaler og glarmester Hans Rude i 1664 flyttede til sognet, hvor sønnen Johannes var blevet sognepræst nogle år tidligere. Hans Rudes kniplekyndige døtre kan her have set en erhvervsmulighed både for sig selv og for sognets kvinder. Begge parter havde efter alt at dømme stort behov for at tjene til livets ophold. Landsbyens huse og erhvervsliv var under genopbygning efter ødelæggende krigsår og pest, og slægten Rude havde en del munde at mætte. Da overklassen i Vonsild hverken før eller i Johannes Rüdes tid i sognet lod sine døtre lære at kniple, var Hans Rudes døtre qva broderens position oplagte entreprenører.

Litteratur og kilder:
Vonsild Kirkebog 1659-1708. Udg. ved Hans H. Worsøe, Kbh. 1982.
Vonsild Tillysningsbog 1678-1683. Udg. ved Hans H. Worsøe, Kbh.1987
Birgit Kaiser: Offentlig examen i Vonsild på Johannes Rüdes tid. i: Kirkehistoriske Samlinger 1997.
De originale kirkebøger fra Vonsild sogn, som befinder sig i Landsarkivet i Aabenraa.
  

Startside ] Om Projektet ] Indhold ] Kirkebøger ] Folketællinger ] Andre Kilder ] Redaktion ] Forslag ] Links ]